Velkommen til Aalborg Universitet København

Aalborg Universitet København ligger i Ballerup tæt på København. Der er ca. 540 studerende, og de har deres daglige gang sammen med 1.500 ingeniørstuderende, som de deler lokaler med på Ingeniørhøjskolen i København.

Aalborg Universitet København er i hastig vækst, så en del af aktiviteterne har til huse i lokaler tæt på Ingeniørhøjskolen. Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde har dog lokaler på Den Sociale Højskole på Frederiksberg.

På Aalborg Universitet København vægter vi studiemiljøet højt.
Både studerende og ansatte kender hinanden på tværs af studieretninger og årgange, og som studerende kommer du derfor hurtigt til at føle dig godt tilpas. Som en del af Aalborg Universitet er du sikret en høj faglig kvalitet og et stort netværk, der både dækker vores undervisere og de ca. 15.000 studerende samt vores samarbejdspartnere fra erhvervslivet.

Flere oplysninger om vores uddannelser kan du få ved at besøge hjemmesiden: www.ub.dk

Du kan nå det endnu - ledige studiepladser i 2010!
Fik du ikke søgt om optagelse på en videregående uddannelse inden den 5. juli 2010 via Den Koordinerede Tilmelding, eller er du fx afvist ansøger til en anden uddannelse, har du stadig mulighed for at blive optaget på en række uddannelser på Aalborg Universitet København med studiestart den 1. september 2010.

Link til oversigt over ledige studiepladser